2019 Historie

2019


12-12-2019:


23-10-2019


3-9-2019 Nordvestnyt

NATUR: Lokalrådet i Højby er gået ind i den sidste fase i sit store formidlingsprojekt om Højby Sø, hvor der skal etableres fugleskjul og fiskeplads. 


Af Torben Andersen
HØJBY: Hundredvis af gæs skvaldrer i Højby Sø. Snart skal de ud på en længere rejse. En lang rejse, omend af en noget anden slags, har Ole Nielsen, formand for Højby Lokalråd, også været igennem. Han var i 2014, sammen med nu afdøde Henning Maul, med til at formulere de første ideer om, hvordan man kan formidle Højby Sø bedre, og inden længe er lokalrådet nået så langt, at der er etableret en fiskeplatform og en fugleskjul ved søen. I sidste uge tog Snekkebjerg Tømreren og Jørgen Kristensens Eftf. fat på arbejdet med at opgradere stierne ved søen samt etablere fiskeplatform og fugleskjul. – Stierne er blevet rettet ud og er blevet mere stabile, så de er nu blevet meget nemmere at gå på, og kørestolsbrugere kan nemmere køre på dem, siger Ole Nielsen.
En hjælpergruppe fra lokalrådet bistår med arbejdet, blandt andet med slå krattet ved den planlagte fiskeplads. Stien bugter sig her i et serpentinersving.

Her ligger nogle stolper, som skal sættes op ved fiskepladsen – en platform på tre gange syv meter, der vil nå lige ud over vandkanten. Et rækkeværk sættes også op af hensyn til sikkerheden. – Det bliver en 21 kvadratmeterstor platform på riflet træ, så man ikke skrider, når det er fugtigt. Alle kan fiske her, og jeg ved, at daginstitutionerne glæder sig til at tage børnene med herned.
Det bliver et attraktivt sted, hvor vi holder sivene nede, siger Ole Nielsen, som oplyser, at søen indeholder blandt andet skaller, geder og aborrer. Alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have et fisketegn for at kunne fiske i danske fiskevande, herunder Højby Sø. Af hensyn til ikke mindst fuglelivet må man kun fiske i den sydvestlige del af Højby Sø.
Da Højby Sø i 1990 blev gendannet, var et hovedformål at skabe et fristed for fuglelivet Og nu ses blandt andet knopsvaner, grågæs, pibeænder, ykænder og sangfugle som nattergalen og rørspurven ved søen.
Fugleskjulet bliver med coatede glas, så fuglene ikke kan kigge ind i skjulet.
Informationstavler indgår også i projektet, og skal stiles op i fugleskjulet. Solceller skal sørge for strømforsyningen. Elever fra Højby Skole vil sikre, at der kommer informationer i tavlerne.
Lokalrådet har i år uddelt næsten 3000 pjecer om Højby Sø, og pjecen skal nu opdateres. Ole Nielsen forventer, at der bliver en officiel åbning i næste måned, men datoen er ikke valgt endnu. – Det bliver en stor dag, når vi er i mål. Men man kan bruge fiskepladsen og fugleskjulet før indvielsen. Vi håber, at endnu flere vil bruge Højby Sø. Lokalrådet ejer og får ansvaret for de to platforme, og jeg håber, at borgerne vil være med til at passe på dem, siger Ole Nielsen.


Frisk morgentur med Geoparkfestival


Byvandring i Højby 27. juli 2019

10-6-2019:


10-6-2019:


29-4-2019:


28-3-2019:


20-2-2019:


31-1-2019:

Årsborgermøde 2019

26-1-2019: artikel fra Nordvestnyt


7-1-2019:

Højby Lokalråd havde igen i år inviteret til Nytårskur,

denne gang i nye omgivelser BORREN, Idræt- og Kulturcenter. Der var god opbakning fra de aktive foreningerne i og omkring BORREN.

Højby Lokalråd bød på champagne og saftevand og Cafe Borren på lækre canapeer. Formand Ole Nielsen bød velkommen og takkede for opbakningen til -Sponsorer, frivillige og alle de som deltager ved arrangementer.

Efter velkomsttalen blev der skålet Godt Nytår til tonerne af ’Vær velkommen Herrens år’. Derefter fulgte en opvisning af Højby Ungdomsforening på, hvordan man kan danser til Radetzky-march.

De ca. 250 fremmødte kunne herefter gå rundt og se og snakke med de foreninger der havde stillet op til en festlig dag. Vi glæder os over at se de fremmødte gå rundt og snakke med hinanden, i den uhøjtidelige men hyggelige Nytårskur, som nu er holdt for 3. gang, og dermed er blevet til en tradition.

Udenfor var der mulighed for at gå med en detektor og finde mønter, spejderne havde snobrødbagning og en forhindringsbane og den nye petanque-bane blev også flittig afprøvet.

I Borren var der mulighed for at prøve: Badminton hos Højby Badminton forening, besøge Højby skytteforening og prøve sin skydefærdighed. Få en snak med Højby Gymnastikforening der havde, Udemotion med: Gå-hold, Powerwalk, og Motionsløb, gymnastik træning, især for ælder samt genoptræning.

Borren Motion havde åbent og viste rundt for interesseret, det var muligt at prøve folkedans i spejlsalen.

Højby lokalråd fortalte om deres arbejde.

 Ole Nielsen